Jeg havde derfor gjort mig tanker om hvordan det ville være at stå på ski, og hvad jeg nogenlunde skulle gøre.
Jeg overvejede rigtig meget at melde mig til noget undervisning, bare de første 2 dage. Men jeg fik det aldrig arrangeret, fordi alle mine venner havde ikke behov for skiundervisning. Derfor var jeg nødsaget til at køre med vennerne. Vi ankom i Val Thorens om søndagen, fik vores ski, fald os tilrette i lejligheden og slappede af om aftenen. Tidlig mandag morgen tog jeg med 2 kammerat ud på en af de blå pister (Sværhedsgraden er: Grøn, Blå, Rød, Sort, hvor sort er det sværeste). Jeg forsøgte at få følelsen i kroppen, men NØJ hvor gjorde det ondt af have skistøvler på, når man aldrig har haft sådan nogle tætsiddende, stramme støvler på - meget værre end rulleskøjter. For at indrømme det, brød jeg mig egentlig ikke om at stå på ski efter første dag. Det gjorde ondt, jeg fandt aldrig teknikken, jeg var bange for at køre ned af de stejle områder, det var svært at bremse, når jeg forsøgte at bremse faldt jeg osv.
Da vi kom hjem i lejlighederne igen, snakkede jeg med en god ven (Nikolaj Birkerod - Medarrangør), som har stået på ski i jeg ved ikke hvor mange år, som tilbød at lære mig den rigtige teknik, og tage det stille og roligt helt fra begyndelsen.
Vi tog i byen mandag aften, så det var lidt hårdt at komme tidligt op, men vi stod op ved 8.30 tiden og begav os ud på pisterne. Vi tog den bredeste blå pist der var (super, super god pist!). Herefter lærte han mig at bremse ordenligt (hvilket efter min mening er alpha omega for at lære at stå på ski), at dreje, bevæge hofterne på den rigtige måde osv.
Vi tog den samme pist ca. 3 gange. Da vi var på vej op for 4. gang sagde Nikolaj pludselig til mig "John, vi drejer til højre næste gang mod den røde pukkel-pist". Jeg tænkte bare WHAT?! og min adrenalin begyndte at køre hurtigt. Den røde pist var meget stejl, de første 200 m. var bare lige ned, før at pukelerne kom. Men nøøøj hvor fik jeg hurtigt lært at stå på ski. Jeg fik brugt bremse- og drejeteknikken rigtig meget. Bagefter tog vi den røde pist igen, og det gik pisse godt! Til sidst sluttede vi det af med at tage den sorte pist (den der ligger allerhøjst oppe dvs. 3200 m.o.h). Det var svært og udfordrende, men bagefter var det nærmest barnemad at stå på ski (det var altså allerede på 2. dagen).
I slutningen af ugen ville jeg mene, at jeg kom på samme niveau som de der har prøvet at stå på ski 2 - 4 gange.
Hvis i derfor kender en ven eller veninde der er god til at stå på ski, så spørg om hun/han ikke vil lære jer det. Måske sidst på 1. dagen eller på 2. dagen.
I kan selvfølgelig også tilkøbe skiundervisningen hvis ikke lige kender nogen, og i gerne vil have den helt rigtige teknik indebordt.
Men der er intet at frygte, så spring ud i det!
- Skrevet af John Nymark Jensen, 303.
En af arrangørerne bag skituren.
